Foredrag & kurser
1: Metakognitiv terapi: Værktøjer der virker i hverdagen
Metakognitiv terapi vender op og ned på den gængse forståelse af, hvorfor vi bøvler med psykisk mistrivsel (som angst, stress eller depression).
Mistrivsel kommer, fordi du konstant forsøger at gøre noget ved dine tanker og følelser.
Den tager vi lige igen: Mistrivsel kommer fordi du forsøger at gøre noget ved dit ubehag!
Måske kan du genkende det her:
- Du grubler over årsagerne til, at du har det skidt
- Du bekymrer dig om, hvad fremtiden bringer
- Du mærker efter hvordan du har det og vurderer dit energiniveau
- Du bruger en masse strategier; vejrtrækning, mindfulness, fornuft, gåture eller pyt-knappen eksempelvis.
Men lige meget hjælper det.
Måske bliver det endda værre, fordi disse ’strategier’ ER årsagen til at du har det skidt.
Løsningen er provokerende simpel: Du skal tænke og gøre meget mindre. Lade tankerne og følelserne være. Så vil sindet regulere sig selv og du slipper fri af mistrivsel.
Op til 80% bliver helbredt i metakognitiv terapi gennem en række simple teknikker og ved at få en forståelse af, at hjernen fungerer helt anderledes end vi hidtil har troet.
Foredraget giver dig en forståelse af hvordan hjernen virker samt en række helt konkrete metakognitive værktøjer, så du kan sige farvel til mistrivsel.
Foredraget er velegnet til ledere og medarbejdere i organisationer, der ønsker at gøre noget (effektivt og anderledes) ved mistrivsel.
2: At lykkes – hvorfor succes og lykke er misforstået (og hvad der skal til for at stortrives)
“Hvis bare jeg opnår DET HER … så bliver det hele godt!”
Den kender de fleste af os. Vi tror, at lykken venter lige bag den næste store milepæl. Det rigtige job, en ny kæreste, 12-tal til eksamen, et nyt hus, sommerhus, bil.
Men sådan fungerer det ikke. Du får (måske) et kortvarigt glimt af lykken – og så er du tilbage i hverdagen igen. Og jagter en ny milepæl.
I dette personlige foredrag fortæller Henrik Leslye om paradokset ved at stræbe efter den næste succesoplevelse i en konstant og utilfredsstillende jagt på lykken. Det kender han nemlig alt til.
Han opnåede succes på sit arbejde – men oplevede, at det kun gjorde ham glad i en uges tid, før det gik over. Samtidig har han gennemgået svære faser i privatlivet, som gjorde ham ked af det i lange perioder.
Med foredraget får du et intimt, ærligt og humoristisk blik på, hvad der skal til for at trives og få succes både på jobbet og privat. Du får masser af viden og inspiration, samt konkrete redskaber, så du kan skabe en tilværelse, hvor du stortrives.
Du lærer fx:
- Hvad den største myte er i forhold til at trives
- Hvilke konkrete ting du kan gøre for at sikre, at du stortrives
- Hvorfor vi har misforstået sammenhængen mellem succes og lykke – og hvad du gør ved det.
Opskriften på at lykkes er enkel – når du først forstår den.
3: Genvejen til succes (og bedre trivsel): Find, forstå og fremelsk dine styrker
Når du bruger dine iboende styrker, bliver alting lettere: Du får mere energi, større engagement og et fagligt boost. Og det er endda videnskabeligt bevist.
Desværre bruger de færreste af os vores styrker særligt ofte. Men det kan vi gøre noget ved.
I foredraget her får du redskaberne til at identificere dine egne og andres styrker. Det er den sikre vej til bedre samarbejde, større engagement, højere trivsel og en langt sjovere (og lettere) hverdag.
Du lærer fx:
- Hvordan du spotter andres styrker – og spiller dem gode
- Hvad de 24 personlige styrker er – og hvilke træk du især skal holde øje med
- Hvordan du finder og booster dine egne styrker – så du får bedre trivsel, mere glæde og langt større succes på jobbet.
Efter foredraget har du en dyb indsigt i, hvorfor det gør så stor forskel, når vi bruger vores iboende styrker, og hvordan du får et lettere liv med langt mere glæde og overskud ved at bruge dem.
4. Videnskabens vej til mere arbejdsglæde – og langt federe resultater
Hvad er det, der gør, at vi mennesker trives, udvikler os og lykkes – og kan vi selv gøre noget for, at det sker?
skning i positiv psykologi viser, at der er en række fællestræk ved mennesker, der lykkes særligt godt. Egenskaber, som kendetegner dem, der trives både personligt og på jobbet.
Den seneste forskning viser, at du kan træne og udvikle disse egenskaber – og i foredraget her lærer du, hvordan du med relativt enkle værktøjer kan få langt større trivsel, glæde og overskud i dit liv.
Du lærer fx:
- Hvad der typisk står i vejen for, at du trives (og det er ikke det, du tror)
- Hvordan du får meget mere glæde i din hverdag – både hjemme og på job
- Hvilke konkrete teknikker du kan bruge til at få mere håb og optimisme i dit liv
- Hvordan du styrker din mentale robusthed og viljestyrke (som er afgørende for at trives).
På foredraget får du en lang række værktøjer, du kan bruge i din dagligdag med det samme, samt en større forståelse for, hvordan hjernen spiller dig et puds, og hvorfor du må vende op og ned på dine forestillinger om, hvad der skal til for at trives og lykkes.
Nøgleordene er relationer, engagement, viljestyrke, robusthed, vaner, optimisme og håb.
Hvis vi ved, hvordan vi træner de egenskaber, der gør, at vi trives og lykkes – hvorfor så ikke gøre det?
5: Sådan håndterer du fremtidens forandringer: En overlevelses-guide om forandringens psykologi
Forandringens vinde blæser. Arbejdsopgaver ændrer sig, kravene til medarbejdere skifter, og daglige strukturer gennemgår konstante forandringer. Det giver store udfordringer for de fleste arbejdspladser og mennesker.
Dem, der klarer sig bedst gennem udfordringer, er dem, der på den ene side ser kendsgerningerne i øjnene, og på den anden side holder fast i troen på, at de vil overvinde problemerne.
Og dén evne kan du træne.
Med udgangspunkt i forandringspsykologi og forandringskurven får du et lærerigt indblik i, hvad der egentlig sker i forandringsprocesser – og hvordan du styrker din evne til at håndtere forandringer og udfordringer, så du står stærkere både under og efter.
Du lærer fx om:
- Hvordan du bevarer din optimisme – selv når der er modvind
- De syv kernebehov , og hvorfor de er afgørende i forandringsprocesser
- Hvordan du træner din evne til at håndtere forandringer (også dem, der er svære at acceptere).
Efter foredraget har du fået en række konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, du møder, når forandringens vinde blæser. Med din nye indsigt og forståelse om forandringens spilleregler har du langt bedre forudsætninger for at komme sikkert igennem fremtidens forandringer – og stærkere ud på den anden side.
Vil du bygge læhegn eller vindmøller?
6: Mental fitness: Styrk din mentale sundhed – og få mere glæde og overskud i hverdagen
Mange prioriterer den fysiske sundhed. Løber, cykler, går, tager trappen eller spiser mere grønt. Men hvad med den mentale sundhed?
Forskningen viser, at der er helt konkrete ting, vi kan gøre for at styrke vores mentale sundhed.
I en tid hvor stress, angst, depression og andre psykiske lidelser rammer flere og flere danskere, er det mere vigtigt end nogensinde at arbejde aktivt med, hvordan vi har det indeni.
I foredraget her får du viden, inspiration og en række konkrete værktøjer til at styrke din mentale sundhed – og det er der nemlig masser af gevinster ved.
Du får:
- En række konkrete redskaber til at styrke din mentale sundhed
- Indsigt i, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med mental sundhed
- Et overblik over forskningen, samt tips du kan bruge med det samme.
Husk: Blot fordi der er videnskab bag, behøver det ikke være en videnskab at bruge.
7: De 4 personlighedstyper: Sådan kommunikerer du godt med alle (også dem, der ikke ligner dig)
Der er ingen tvivl: Når vi kommunikerer og samarbejder godt med andre, giver det langt bedre resultater – og booster arbejdsglæden.
Men mennesker er forskellige. Derfor har vi også forskellige opfattelser af, hvad god kommunikation er.
Gennem forskning ved vi dog, at der findes fire grundlæggende personlighedstyper – med hver sin foretrukne måde at samarbejde og kommunikere på. Når du kender og forstår de fire typer, har du et unikt og effektivt redskab til at sikre langt bedre kommunikation og samarbejde – også med dem, der ikke ligner dig.
I foredraget her lærer du blandt andet:
- Hvordan du genkender de fire typer
- Hvilke konkrete redskaber du kan bruge i din kommunikation med de fire typer
- Hvordan de fire typer foretrækker at kommunikere og samarbejde (og hvordan du håndterer det).
Du får masser af aha-oplevelser, viden, eksempler og grin undervejs – samt et par lynøvelser og en ‘kender du typen?’-quiz. Vi skal blandt andet ind i hjernens krinkelkroge og se på, hvorfor vi handler, som vi gør. Så får du nemlig en langt bedre forståelse for, hvorfor andre kommunikerer anderledes end dig. Alle får adgang til en onlinetest inden foredraget.
Efter foredraget har du en række konkrete redskaber og indsigter, som du kan bruge med det samme, når du kommunikerer og samarbejder med andre – både på og uden for jobbet.
Udbyttet af foredraget er en række konkrete redskaber og indsigter, der med det samme kan bruges i kommunikation- og samarbejdssammenhænge, både internt og eksternt. Jeg sender selvfølgelig meget gerne en fil med arbejdsmateriale, så I har det hele plus lidt ekstra på skrift.
8: Tag magten over vanerne: Sådan skaber du varige forandringer med krybdyrstrategien
Forandringer er alle vegne. De kommer ovenfra, udefra og indefra.
Der er omstruktureringer og effektiviseringer på jobbet. Udvikling i samfundet. Livsstilsændringer i privaten.
Vi mennesker har forskellige strategier til at håndtere forandringer: Nogle forsøger at følge med ved at gøre mere og mere – og kæmper med at forandre sig selv. Andre lader som ingenting og håber, at det går væk af sig selv – og kæmper mod forandringerne.
Begge strategier mislykkes i længden – men der er en tredje strategi: Krybdyrstrategien.
Med udgangspunkt i den kognitive psykologi giver krybdyrstrategien os en effektiv metode til at skabe de forandringer, vi ønsker.
Kernen i krybdyrstrategien er en dyb forståelse for vaner, hvad de egentlig er, og hvordan du ændrer dem. Det handler om vores grundlæggende menneskelige behov, begrænsede viljestyrke og en lille finte ved hjernen, som de færreste er klar over.
I foredraget lærer du fx:
- Hvordan du bygger effektive vaner – som du kan holde fast i
- Hvordan du udnytter din (stærkt begrænsede) viljestyrke optimalt
- Hvorfor 7 grundlæggende behov ofte stikker en kæp i hjulet for forandringer.
Du får ny viden om og indsigt i, hvordan vaner fungerer, og hvad der skal til, hvis du vil ændre på dem – uanset om du vil starte på en god vane eller bryde med en dårlig.
9: Mental robusthed: Sådan træner du din evne til at stå fast i modgang (inkl. styrketest)
Verden er i konstant forandring: Omstruktureringer, effektivitetskrav og nye teknologier stiller større og større krav til os på jobbet.
Hvis du skal stå fast på dit fundament og ikke blive blæst omkuld, må du have mental robusthed. Det er din psykologiske buffer, der sørger for, at du trives og lykkes, selv om der er modgang.
Heldigvis kan du træne din mentale robusthed.
I foredraget her får du et overblik over, samt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler og styrker din mentale robusthed. Forskningen viser fx, at en afgørende faktor er, at du kender og bruger dine personlige styrker optimalt. Når du gør det, får du højere engagement, mere energi, en større oplevelse af meningsfuldhed – og er mindre udsat for stress.
Med foredraget får du:
- Indblik i forskningen bag mental robusthed
- Indsigt i diverse cases, konkrete eksempler, samt en styrketest
- Lavpraktiske redskaber til, hvordan du bruger dine styrker meget mere i hverdagen.
Hvis du vil træne din evne til at stå fast i modgang, er det her foredrag for dig. Styrketest samt vejledning og øvrigt materiale er inkluderet.
Udbyttet af foredraget er viden om styrkeanvendelse på jobbet og værktøjerne til at komme godt i gang med styrkearbejdet. Jeg sender selvfølgelg meget gerne en fil med vejledning til styrketest og øvrigt arbejdsmateriale, så I har det hele plus lidt ekstra på skrift.